Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældreindflydelse på alle børns trivsel

Som forælder på Flauenskjold Skole har du et medansvar for alle børns trivsel. På skolen arbejder vi med at skabe inkluderende fællesskaber, hvor der er plads til alle børn. Her har forældrene et stort medansvar for at medvirke til at skabe god trivsel på skolen.

Vi arbejder ud fra følgende forståelse

  • Forældrene er børnenes vigtigste rollemodeller
  • Forældrene er den usynlige klassekammerat - deres ageren omkring kammeraterne, skolen, fællesskabet mv. tager børnene med sig ind i klasserummet
  • Det er vigtigt, at alle børn føler, de er en del af et fællesskab.
  • Når alle børn føler, de er en del af et fællesskab, er der færre konflikter og mindre uro.
  • Det værste man kan gøre mod et menneske er at ekskludere det fra fællesskabet.
  • Der er forskel på venskaber og fællesskaber. Det påhviler skolen og forældrene at skabe rammerne for et fællesskab, hvor alle kan være med. Venskaber skaber børnene selv.
  • Hvis forældrene indbyrdes sørger for at alle forældre er inkluderet i forældrefællesskabet, så smitter det af på børnene
  • Det er en forudsætning for trivsel og et fællesskab, at forældrene altid omtaler andre børn, deres forældre, skolen og personalet ordentligt.
  • Børn, der lærer at være i et fællesskab med mange forskellige typer børn, bliver mere robuste.