Flauenskjold SFO er en lille hyggelig SFO med ca. 40 børn og 4 voksne; en fast morgenåbner, der er med til at give børnene en god start på dagen, to pædagoger og en pædagogmedhjælper, der hver eftermiddag tager i mod børnene efter skoletid og skaber rum for leg, kreativitet, fordybelse og bevægelse i børnenes fritid.
Vi lægger meget vægt på, at tiden i SFO er børnenes fritid. Vi tilbyder en bred pallette af aktiviteter, så der gerne skulle være noget for alle at deltage i, og lader langt hen ad vejen børnene selv vælge, hvad de bruger deres tid på. Vi har bl.a. masser af spil, krea, træværksted, lego, dukkerum, musik/dans/teater, gode udearealer, bålplads og adgang til hallen en dag om ugen.
På kommunens hjemmeside kan du indskrive og udmelde dit barn af SFO, du kan ansøge om friplads og du kan læse om de gældende takster for SFO.
SFO og klubtilbud | Brønderslev Kommune
Har du behov for at komme i kontakt med SFO, kan du indenfor åbningstiden ringe på tlf. 41 32 92 40