Kære forældre
Når børn oplever skilsmisse.
Et stigende antal børn oplever skilsmisse. Langt de fleste skilsmisser er fredelige, men alligevel rammes barnet af krise og usikkerhed, når familien splittes.
Derfor har vi lavet en fælles indsats i forhold til skilsmissen, så vi på bedste vis kan hjælpe i en proces, hvor barnets trivsel først og fremmest er i fokus.
Vi ønsker at skabe et trygt og anerkendende samarbejde med jer omkring jeres barn i perioden efter skilsmissen. Vi har fokus på barnets behov og vil derfor også være der for jer i det omfang, det vedrører jeres barn.
I er velkomne til at kontakte os, så der kan være en dialog om barnets trivsel og praktiske aftaler. Vi kan tilbyde skilsmissegrupper i distriktet.